{"id":10,"date":"2022-12-02T21:22:54","date_gmt":"2022-12-02T20:22:54","guid":{"rendered":"https:\/\/burrata.dk\/?page_id=10"},"modified":"2023-02-20T09:34:25","modified_gmt":"2023-02-20T08:34:25","slug":"svensk-poelseret","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/burrata.dk\/","title":{"rendered":"Burrata"},"content":{"rendered":"\n<div style=\"height:50px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Burrata &#8211; osten der er ved at overhale mozzarella<\/h2>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/burrata.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/Burrata-osten-der-er-ved-at-overhale-mozzarella.jpg\" alt=\"Burrata - osten der er ved at overhale mozzarella\" class=\"wp-image-50\" srcset=\"https:\/\/burrata.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/Burrata-osten-der-er-ved-at-overhale-mozzarella.jpg 1024w, https:\/\/burrata.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/Burrata-osten-der-er-ved-at-overhale-mozzarella-300x225.jpg 300w, https:\/\/burrata.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/Burrata-osten-der-er-ved-at-overhale-mozzarella-768x576.jpg 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Da de f\u00f8rste pizzeriaer begyndte at se dagens lys i Danmark fra starten af 1980&#8217;erne, blev kendskabet til de friske italienske oste ogs\u00e5 st\u00f8rre. F\u00f8r i tiden havde almindelige, faste oste domineret, og havde gode danske navne, men sammen med pizzaerne kom mozzarellaen nu ogs\u00e5 til landet.<\/p>\n\n\n\n<p>Selvom kebab og burger p\u00e5 det tidspunkt begyndte at vinde ind, endte pizzaen med at blive danskernes yndlings takeaway, hvilket ogs\u00e5 har haft en betydning for udbredelsen af de italienske oste.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Derfra har vi langsomt avanceret og nu er den friskeste af alle friskoste, burrataen, endelig begyndt at dominere i Danmark. Osten minder om mozzarella, men er bl\u00f8dere og kan lidt sammenlignes med et pocheret \u00e6g. Og den lader til at v\u00e6re kommet for at blive.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Forbruget af ost<\/h2>\n\n\n\n<p>I Danmark spiser vi cirka 14 kg ost om \u00e5ret. Det lyder m\u00e5ske af meget, men til sammenligning indtager den gennemsnitlige italiener hele 20 kg om \u00e5ret. Det er jo uden tvivl en del mere, men fordeler man det ud over et helt \u00e5r, er det faktisk ret lidt for en gennemsnitlig person.<\/p>\n\n\n\n<p>En burrata vejer omkring 150 g, hvilket vil sige at man skal indtage 133 af dem om \u00e5ret, for at ramme den gennemsnitlige italiener. Derimod skal vi, for at ramme den gennemsnitlige danskers forbrug af ost p\u00e5 et helt \u00e5r, indtage 93 oste. N\u00e5r vi medregner antallet af laktoseintolerante samt veganere der findes, s\u00e5 m\u00e5 det betyde at nogen indtager v\u00e6sentligt mere ost for at hive gennemsnittet s\u00e5 h\u00f8jt op.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Historien bag osten<\/h2>\n\n\n\n<p>At spise 93 burrataer om \u00e5ret svarer kun til at spise en enkelt hver tredje dag, og det lyder slet ikke slemt for en, der kender til ostens l\u00e6kre potentiale. Det er da efterh\u00e5nden heller ikke til at bes\u00f8ge en god restaurant i hovedstadsomr\u00e5det uden at finde osten p\u00e5 menukortet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Oprindeligt stammer den, ligesom mozzarella, fra Italien. Her skulle den efter sigende v\u00e6re blevet opfundet af Lorenzo Bianchino i 1956. Lorenzo, som var kendt for at producere blandt andet mozzarella, manglede en m\u00e5de at bruge nogle af de rester fra mozzarellaen, som han ofte stod med. Derfor opfandt han burrata, som er en tynd pose af ost, indeholdende endnu mere ost.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er f\u00f8rst de seneste fem \u00e5r at osten for alvor har gjort sit indtog i Danmark. Til at starte med skulle den importeres fra Italien, men det fik to italienske br\u00f8dre lavet om p\u00e5. De besluttede sig nemlig for at starte deres eget mejeri i Ish\u00f8j med navnet La Treccia. Her producerer de stadig blandt andet burrata og s\u00e6lger det til hele landet.<\/p>\n\n\n\n<p>Til at starte med var osten ellers geografisk beskyttet, lidt i stil med champagne, men nu er det blevet muligt for andre&nbsp;udenfor regionen, ogs\u00e5 at fremstille den bl\u00f8de ost, s\u00e5 vi er endnu flere der kan f\u00e5 gl\u00e6de af den.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Produktion af burrata<\/h2>\n\n\n\n<p>N\u00e5r man laver burrata, starter man ligesom med mozzarella og f\u00e5r den varme m\u00e6lk til at koagulere ved brug af ostel\u00f8be og valle. Det hele laves i h\u00e5nden, og man tr\u00e6kker i osten for at f\u00e5 de strenge, som er s\u00e5 kendetegnende for osten.<\/p>\n\n\n\n<p>Der hvor den adskiller sig fra mozzarella er, at man til sidst bruger osten til at forme en lille pose. Posen fyldes herefter med rester af mozzarellatr\u00e5dene og frisk fl\u00f8de, og lukkes til sidst. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r man den faste pose p\u00e5 ydersiden og en l\u00e6kker, bl\u00f8d midte af ost, fl\u00f8de og l\u00e6kkerhed.<\/p>\n\n\n\n<p>Der findes mange forskellige m\u00e5der at indtage burrata p\u00e5, men tricket generelt er, at kombinere den med andre konsistenser og smage, s\u00e5 man kan nyde osten uden at den bliver kvalm. Herunder kommer derfor et par bud p\u00e5, hvad du kan g\u00f8re med osten.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Frisk burrata og tomat<\/h2>\n\n\n\n<p>Tomatens syrlighed, saft og friskhed g\u00e5r rigtig, rigtig godt i sp\u00e6nd med burrataens fedme og cremede konsistens. Du kan enten lave den med friske tomater &#8211; som en almindelig tomatsalat tilsat osten, eller du kan lave den med ovnbagte tomater.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Tomatsalat med burrata<\/h3>\n\n\n\n<p>1 burrata<\/p>\n\n\n\n<p>500 g tomater<\/p>\n\n\n\n<p>Olivenolie<\/p>\n\n\n\n<p>Balsamico<\/p>\n\n\n\n<p>Frisk basilikum<\/p>\n\n\n\n<p>Evt. Rucola<\/p>\n\n\n\n<p>Salt og peber<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r du tilbereder din burrata p\u00e5 denne m\u00e5de, ser retten bare l\u00e6kker ud, ligegyldigt hvad du g\u00f8r. S\u00e6rligt hvis du v\u00e6lger forskelligfarvede cherrytomater, som kombineret med den hvide ost og de gr\u00f8nne basilikumblade laver en farveeksplosion uden lige.<\/p>\n\n\n\n<p>Plac\u00e9r osten i midten af et lille fad eller en p\u00e6n tallerken. Vil du have rucola i retten, s\u00e5 skyl den og fordel den i bunden, hele vejen rundt om burrataen.&nbsp;Skyl og sk\u00e6r tomaterne&nbsp;i lige den st\u00f8rrelse du kunne t\u00e6nke dig, og fordel dem derefter rundt om burraten, oven p\u00e5 rucolaen.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Herefter fordeles et skv\u00e6t olivenolie udover retten, b\u00e5de p\u00e5 tomater og burrata. Dern\u00e6st g\u00f8res det samme med din balsamico. Til sidst drysses med lidt salt og peber, og basilikumblade, og s\u00e5 er retten klar. Lad \u00e6resg\u00e6sten tage hul p\u00e5 retten, og nyd den l\u00e6kre kombination af syre, creme, fedme og friskhed.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Bagte tomater med hjemmelavet pesto og burrata<\/h3>\n\n\n\n<p><strong>Ingredienser<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>500 g tomater (helst cherrytomater)<\/p>\n\n\n\n<p>1 burrata<\/p>\n\n\n\n<p>Olivenolie<\/p>\n\n\n\n<p>Basilikum eller persille<\/p>\n\n\n\n<p>1-2 fed hvidl\u00f8g<\/p>\n\n\n\n<p>Evt. lidt frisk br\u00f8d &#8211; foccacia eller andet l\u00e6kkert italiensk br\u00f8d<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Fremgangsm\u00e5de<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Ovnen t\u00e6ndes p\u00e5 200 grader og et ovnfast fad sm\u00f8res med lidt olivenolie.<\/p>\n\n\n\n<p>Tomaterne skylles og h\u00e6ldes i fadet. De bages i ovnen i cirka 10 minutter, eller til de er bl\u00f8de og begynder at f\u00e5 lidt farve.<\/p>\n\n\n\n<p>Imens laves en hurtig pesto med enten persille eller basilikum. Tag en h\u00e5ndfuld af den ene eller den anden urt, skyl den og smid den i en lille blender. Pil hvidl\u00f8get og smid det i blenderen sammen. Tils\u00e6t cirka 1\/2 dl olivenolie, salt og peber og blend, til du har en l\u00e6kker pesto.<\/p>\n\n\n\n<p>Lun br\u00f8det i ovnen de sidste par minutter, mens tomaterne bager f\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n<p>Til sidst anrettes burrataen p\u00e5 et lille fad, og de ovnbagte tomater h\u00e6ldes rundt om. Pestoen h\u00e6ldes over, og s\u00e5 er retten spiseklar. Den l\u00e6kre saft som er tilbage i fadet til sidst, kan spises med det l\u00e6kre br\u00f8d, s\u00e5 man ikke g\u00e5r glip af et eneste smagsindtryk.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Pizza med burrata<\/h2>\n\n\n\n<p>Opskriften er egentlig simpel &#8211; bestil eller lav en pizza og tils\u00e6t selv burrata. Mange er helt vilde med en hjemmelavet kartoffelpizza med burrata, s\u00e5 den f\u00e5r du opskriften p\u00e5 her. Helt nemt og simpelt.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kartoffelpizza med burrata<\/h3>\n\n\n\n<p>Du kan selv lave dine pizzabunde, eller k\u00f8be dem halv- eller helf\u00e6rdige i dit supermarked. Her kan du v\u00e6lge at k\u00f8be en ubagt pizzabund, som du selv bager f\u00e6rdig, da det s\u00e5 ogs\u00e5 giver kartoflerne nok tid til at blive m\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Ingredienser<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Ubagt pizzabund<\/p>\n\n\n\n<p>1 stor kartoffel (evt. s\u00f8d kartoffel)<\/p>\n\n\n\n<p>Hjemmelavet pesto (se opskriften ovenfor)<\/p>\n\n\n\n<p>1 burrata<\/p>\n\n\n\n<p>1 pose mozzarella<\/p>\n\n\n\n<p>Frisk rosmarin<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Fremgangsm\u00e5de<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Rul pizzadejen ud p\u00e5 en bageplade &#8211; der medf\u00f8lger ofte bagepapir. S\u00e6t ovnen til det angivne p\u00e5 opskriften &#8211; det plejer at v\u00e6re 200-250 grader.<\/p>\n\n\n\n<p>Skyl og evt. skr\u00e6l kartoflen. Sk\u00e6r den i meget tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern.<\/p>\n\n\n\n<p>Fordel mozzarellaosten ud over pizzaen. Dern\u00e6st fordeles kartoffelskiverne j\u00e6vnt over hele pizzaen.<\/p>\n\n\n\n<p>Pizzaen bages til bunden er spr\u00f8d og den har f\u00e5et farve.<\/p>\n\n\n\n<p>Lad pizzaen k\u00f8le lidt, mens du r\u00f8rer lidt rundt i pestoen.<\/p>\n\n\n\n<p>Burrataen l\u00e6gges i midten af pizzaen, eller fordeles udover, hvis du ikke g\u00e5r op i \u00e6stetikken. Pestoen h\u00e6ldes over, og kviste af rosmarin drysses udover. Og velbekomme!<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Kan jeg ikke bare bruge en mozzarella til det samme?<\/h2>\n\n\n\n<p>Det korte svar er nej. Det lange svar er, at du i teorien kan bruge lige den ost du vil. Men en Danbo skiveost p\u00e5 pizzaen er bare heller ikke lige s\u00e5 l\u00e6kkert som revet mozzarella, vel? Og en Philadelphia er bare heller ikke l\u00e6kker i en Tiramisu, n\u00e5r man egentlig skal bruge mascarpone.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Mozzarella bruger du, n\u00e5r du vil have en frisk, men stadig fast ost, med mild smag og som passer godt til det meste. Den er ogs\u00e5 god i revet form p\u00e5 pizza og lasagne. Burrata bruger du, n\u00e5r det skal v\u00e6re lidt ekstra luksuri\u00f8st. Du serverer for eksempel aldrig en ret der hedder &#8220;Mozzarella med&#8230;&#8221;. Mozzarella kan simpelthen ikke v\u00e6re centrum for en hel ret, p\u00e5 samme m\u00e5de som burrata kan.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Burrata kan b\u00e5de v\u00e6re forret, hovedret og endda ogs\u00e5 dessert. Den kan ogs\u00e5 bare h\u00f8re til det br\u00f8d, du spiser p\u00e5 restauranter inden de \u00f8vrige retter bliver serveret. Og som dessert serveres den typisk med frisk frugt og lignende. Den egenskab har mozzarella slet ikke.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00e6lles for b\u00e5de burrata og mozzarella er dog, at de fleste kan lide dem begge. Modsat st\u00e6rke oste eller skimmeloste er det ikke oste der deler vandene, s\u00e5 det vil derfor altid v\u00e6re en sikker vinder at servere i de fleste sammenh\u00e6nge. Og i og med at de er meget milde oste, passer de til det meste, og efterlader masser af plads til at v\u00e6re b\u00e5de kreativ og modig i k\u00f8kkenet. Lige meget hvad du \u00f8vrigt tilbereder kan det n\u00e6sten ikke g\u00e5 galt, n\u00e5r bare du har en l\u00e6kker burrata i centrum af det hele.<\/p>\n\n\n\n<div style=\"height:100px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Burrata &#8211; osten der er ved at overhale mozzarella Da de f\u00f8rste pizzeriaer begyndte at se dagens lys i Danmark fra starten af 1980&#8217;erne, blev kendskabet til de friske italienske oste ogs\u00e5 st\u00f8rre. F\u00f8r i tiden havde almindelige, faste oste domineret, og havde gode danske navne, men sammen med pizzaerne kom mozzarellaen nu ogs\u00e5 til [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"disabled","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-10","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":51,"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10\/revisions\/51"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/burrata.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}